HJEM BLIV FRIVILLIG ARRANGEMENTER OM KRÆWET KONTAKT OS KALENDER FAQ NYHEDER LOGIN

KRÆWVÆRKET: UDVIKLING & NETVÆRK

VI UDBYDER GRATIS KURSER TIL ALLE MUSKELSVINDFONDENS FRIVILLIGE

Kræwværket er et tiltag drevet af Muskelsvindfondens egne frivillige, der udbyder kurser og netværkstiltag for alle kræwere, muskelterer og Event Safety Frivillige. 

Der laves forskellige tiltag i løbet af året, og du kan altid følge med nederst på siden angående arrangementer, der er åbne for tilmelding eller på vores facebookside HER. Der er både de rigtigt faglige kurser, hvor vi eksempelvis har temaer som "det personlige lederskab", "konfliktforebyggende kommunikation" og førstehjælp. Derudover afholder vi spilaftener, kurser for nye frivillige, sociale events og møder, hvor vi lærer noget praktisk, vi skal bruge "på græs"

Hvis du har en god ide til et kursus eller arrangement, så tag endelig fat i os. Du kan fange os på mail crewet@crewet.dk - mærk gerne mailen "kræw-værket".

 

ALT DET PRAKTISKE

Hvis du gerne vil med på et kursus eller arrangement, skal du blot tilmelde dig her nedenfor. Så sørger vi for at sende dig information om tid, sted og hvad du ellers skal vide. ALLE, der er frivillige i Muskelsvindfondens regi, er velkomne som gratis deltagere på vores arrangementer, og du skal ikke selv have penge op af lommen. Vi dækker din transport (svarende til billigste offentlige transport) og sørger for mad og drikke på dagen.

 

HVEM ER VI

Kræwværket består af frivillige, der repræsenterer alle Muskelsvindfondens arrangementer og forskellige ancienniteter og baggrunde fra deres private liv. Fælles for dem alle er, at de har valgt at bruge deres frivillige tid på at planlægge, koordinere, udvikle og skabe arrangementer til alle, der har lyst til at være med. Lige nu består gruppen af disse 13 kræwere.

 

KONTAKT

Hvis du har spørgsmål eller gode idéer så send dem endelig til os på crewet@crewet.dk og mærk mailen "kræw-værket"

Vi afholder forskellige typer kurser og arrangementer

Vi udbyder hvert år faglige kurser som du kan få et kursusbevis for at deltage i, og dermed bruge til både at udvikle dig selv og dine kompetencer. Det giver mening for os at give noget tilbage på dig på den måde - og så er det jo bare skønt at når du udvikler dig, så tager du det også med i din rygsæk når du er frivillig på vores arrangementer.

FØRSTEHJÆLP

Dette kursus er et godkendt 8-timers førstehjælpskursus, vi laver i samarbejde med uddannede førstehjælpere fra Event Safety. Du kommer igennem teori og praksis og går derfra med et kursusbevis, som der er gældende i alle systemer hvor et førstehjælpskursus er adgangskrav til fx job eller studie.

DET PERSONLIGE LEDERSKAB

På dette kursus tager vi udgangspunkt i typeanalysen JBTA, og bruger den til at snakke om personlighedstyper og hvilke præferencer man har som person - og dermed hvordan man kan forholde sig til egne og andres styrker og svagheder og tage personligt lederskab. Du kommer fra kurset med viden of forskellige typer og præferencer, et nyt indblik i dig selv som person og forskellige værktøjer til at håndtere situationer i din hverdag og som frivillig. Værktøjet bruger vi også hvert år på vores interne lederuddnnelse for frivillige chefer.

KONFLIKTFOREBYGGENDE KOMMUNIKATION

På dette kursus bruger vi teorier fra Arbinger Institute. Du får konkret viden om "boks-teorien", der beskriver hvordan konflikter kan opstå og udvikle sig, og ikke mindst hvordan du kan bidrage til at de enten ikke opstår, eller afhjælpe dem hvis de opstår. Værktøjet kan bruges både i konfliktsituationer, men også i alle samarbejdssituationer og personlige relationer, hvor vi er nysgerrige på hvorfor vi og andre reagerer som vi gør. Værktøjet bruger vi også hvert år på vores interne lederuddnnelse for frivillige chefer.

 

TILMELDING

Hvis der er åbne faglige kurser, kan du se dem nederst her på siden og gå ind og tilmelde dig. Ellers så tag endelig fat i os for at finde ud af hvornår det næste kursus kommer, eller følg med her på siden.

 

 

Hvert år afholdes der introaftener for nye frivillige i kræwet. Det hjælper vi til med og bidrager med praktisk erfaring, afvikling, og svar på en masse spørgsmål som man som frivillig kan have.

Hvis man er ny frivillig får man automatisk tilsendt e invitation til et af disse arrangemeter. 

På aftenen kan du forvente information om hvordan det er at være frivillig på vores arrangementer, alt det praktiske du har brug for viden om, viden om Muskelsvindfonden og formålet - og ikke mindst kan du forvente at møde nogle af de ansatte og en masse andre frivillige, så du allerede kender nogen når du skal afsted på arrangement.

Som en del af vores bidrag ud i frivilligheden, vil vi som Kræw-værket også gerne skabe netværk, relationer og hyggelige arrangementer. Det er nemlig hele essensen af kræwet - vores fællesskab!

Derfor laver vi løbende forskellige arrangementer. Det kunne være:

De arrangementer der er åbne for tilmelding kan du finde her nedenfor. Og ellers kan du følge med på vores facebookside kræw-værket, hvor vi løbende informerer når der er noget nyt.

Hvis du har en god ide til et netværksarrangement, og måske endda gerne selv vil være med til at arrangere noget, må du rigtig gerne skrive til os på frivillig@kræwet.dk - mærk gerne mailen "kræw-værket".

Hvert forår afholder vi et kursus hvor vi inviterer alle der skal chefer og souschefer for første gang. 

Det er et praktisk orienteret kursus hvor vi gennemgår emner som:

Hvis du er ny i en chefrolle i en kommende afvikling, kan du tilmelde dig nedenfor her. Vi kontakter dig også når vi nærmer os kurset og fortæller dig hvor og hvornår vi afholder det, og giver dig en officiel invitation.

NB: Det er kun nye chefer og souschefer, der har en aftale om en chefrolle den kommende afviklingsperiode, der kan deltage i dette kursus.

 

×

Oprettelse som frivillig / Sign up as a volunteer

If you do not have a Danish CPR (a Danish social security number) please send an email to crewet@crewet.dk and we will help you register
Hemmelig adresse / Secret adress
Hemmeligt telefonnummer / Secret phone number
Jeg giver mit samtykke til indhentning af straffe- og børne-attest via e-Boks med Nem-Id / I consent for the Muscular Dystrophy Foundaiton to obtain my criminal record
Jeg accepterer Muskelsvindfondens persondatapolitik, som kan læses HER / I accept the personal data policy for volenteers, click HERE to read.

× Avatar
Husk mig
Glemt password?

× Avatar
×